Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
10. november 2020 Af Ditte Hillebrand Mortensen

Få råd og vejledning hvis du har været udsat for seksuel chikane

Er du eller har du været offer for seksuel chikane kan du få individuel rådgivning og bistand hos Institut for Menneskerettigheder. Du er også altid velkommen til at kontakte forbundet. Vores erfarne rådgivere står klar til at vejlede dig.

Hvis du har været offer for seksuel chikane kan du ringe ind til Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlingsrådgivning. Foto: Mihai Surdu

Nærgående spørgsmål fra chefen i arbejdstiden, uønskede berøringer og behagelige kommentarer om dit køn eller udseende. Det er alle eksempler fra Institut for Menneskerettigheder på seksuel chikane.

Definitionen på seksuel chikane

"(...) Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima."
Ligebehandlingsloven, § 1, stk. 6, og ligestillingsloven, § 2 a, stk. 3

Har du haft lignende oplevelser, fx på din arbejdsplads, dit uddannelsessted eller ifm. jobsøgning fra chefer, kolleger, kunder/brugere eller andre, kan du få råd og vejledning hos Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlingsrådgivning.

Du kan få rådgivning på telefon 32 69 86 66 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 12.00-15.00.

Læs mere om tilbuddet

Derudover er du altid velkommen til at søge rådgivning eller vende din sag med os. Du kan kontakte forbundets rådgivere på mail eller telefon 38 88 22 33.

Arbejdsmiljø: krænkende adfærd, mobning og chikane