Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
07. december 2020 Af Anette Lerche

38 kommuner omfattet af nye restriktioner

Den 7. december annoncerede statsminister Mette Frederiksen nye restriktioner for at stoppe smitten med corona i Danmark. 38 kommuner er omfattet.

Nye restriktioner i 38 kommuner betyder, at bibliotekerne lukkes for offentlig adgang. Arkivfoto.

For at bremse smitten med corona er 38 kommuner omfattet af nye restriktioner. Sådan lød meldingen fra statsminister Mette Frederiksen den 7. december 2020. Blandt andet skal restauranter, barer, biografer og teatre og andre kulturinstitutioner lukker i de 38 kommuner fra onsdag. Om bibliotekerne i de ramte kommuner skriver Kulturministeriet i en nyhed den 7. december:

”Biblioteker skal holde lukket for offentligheden med undtagelse af aflevering og udlån til forsknings- og undervisningsbrug”.

(Se Kulturministeriets nyhed her) 

Desuden forlænges forbuddet mod at forsamles maksimalt 10 personer til den 28. februar.

Der bliver ikke indført et forbud mod transport på tværs af kommuner, men hvis du rejser fra en af de 38 ramte kommuner, opfordres du til at tage restriktionerne med dig. Det vil sige, at du ikke bør gå i biograf eller fitnesscenter i en anden kommune, der ikke har restriktioner.

Blandt andre tiltag er, at skolebørn fra 5. klasse og opefter sendes hjem fra onsdag den 9. december, og at offentligt ansatte opfordres til at arbejde hjemme, hvis de ikke varetager en kritisk funktion. Også privatansatte opfordres kraftigt til at arbejde hjemme i den udstrækning deres erhverv tillader det

Indtil videre gælder restriktionerne frem til 3. januar. Forsamlingsforbuddet på mere end 10 personer er forlænget til den 28. februar.

Læs mere om corona på forbundets hjemmeside.

Restriktioner i 38 kommuner 

  • Albertslund
  • Allerød
  • Ballerup
  • Brøndby
  • Dragør
  • Egedal
  • Faxe
  • Fredensborg
  • Frederiksberg
  • Frederikssund
  • Furesø
  • Gentofte
  • Gladsaxe
  • Glostrup
  • Greve
  • Gribskov
  • Halsnæs
  • Helsingør
  • Herlev
  • Hillerød
  • Hvidovre
  • Høje-Taastrup
  • Hørsholm
  • Ishøj
  • København
  • Køge
  • Lejre
  • Lyngby-Tårbæk
  • Odense
  • Roskilde
  • Rudersdal
  • Rødovre
  • Slagelse
  • Solrød
  • Tårnby
  • Vallensbæk
  • Vordingborg
  • Aarhus