Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold
12. september 2019 Af Anette Lerche

Christiansborghøring med fokus på læselyst

Kulturminister Joy Mogensen ærgrer sig over, at der er sket så store besparelser på biblioteksområdet. Læsning er vigtigt, understregede hun. Og hun vil gerne være med til at synliggøre området, lød det blandt andet fra ministeren til en høring på Christiansborg med udgangspunkt i et forslag til en national læsestrategi.

BF’s formand Tine Segel deltog også i et panel om vigtigheden af læselyst og læsning, og hun holdt et kort oplæg.

Onsdag den 11. september stod i læsningens tegn på Christiansborg med en fire timer lang høring med faglige oplæg omkring læsning.

»Vi står i en læsekrise«, sagde Lasse Horne Kjældgaard, professor ved Roskilde Universitet blandt andet efter at have opsummeret de seneste undersøgelser om børns læsevaner. For børn læser mindre end tidligere. Fra 2010 til 2017 er der sket et fald fra 61 til 56 procent i antallet af børn, der læser mindst flere gange om ugen. Og når man taler ren læselyst, så svarer kun 20 procent af de danske skoleelever, at de rigtig godt kan lide at læse.

Den udvikling er Lasse Horne Kjældgaard ikke den eneste, der bekymrer sig om. Og derfor har Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet, Boghandlerforeningen, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Skoleelever, Læremiddel.dk, BUPL, Skole og Forældre og Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre udarbejdet et forslag til en national læsestrategi med syv indsatsområder, der skal motivere flere børn og unge til at læse og til at læse mere.

Strategien fik kulturminister Joy Mogensen overrakt til høringen, hvor flere kulturordførere også deltog.

Joy Mogensen sagde blandt andet, at det er ærgerligt, at der er sket så store besparelser på biblioteksområdet, og at hun gerne ville være med til at synliggøre læsning. Hun lovede dog ikke ekstra midler. Det gjorde ordførerne heller ikke, men den socialdemokratiske kulturordfører Jan Johansen understregede, at dagens høring, hvor der blandt andet var flere oplæg om, hvordan læsning kan være en social løftestang, havde været en øjenåbner.

- Det er vigtigt, at vi får fortalt kommunerne, at en investering i kultur betaler sig, sagde han. BF’s formand Tine Segel deltog også i et panel om vigtigheden af læselyst og læsning, og hun holdt et kort oplæg:

»Der er et væld af gode grunde til, hvorfor vi skal læse. … Derfor vil jeg gerne starte med en lille disclaimer. Nemlig at jeg kunne stå her og sige alt det gode ved læsning, som vi, der beskæftiger os med læsning, hurtigt kommer i tanke om: At det er al lærings moder, læsning skaber empati, læsning giver fordybelse, læsning åbner din verden og alt det andet gode læsning gør. Som Astrid Lindgren har sagt; ”At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv”.

Alt det er vigtigt, men der er meget mere på spil. Derfor vil jeg på mine tre minutter lægge vægt på læselysten, for når læselysten er der, så er det, at man kommer op at flyve, og vi skal værne om læselysten i en tid, hvor vi hurtigt kan slå hinanden i hovedet over hvad der er de rette medier, effektivisering, konkurrencestat, læsetest og præstationspres.

For BF har det hele tiden været en rød tråd og vores input i arbejdet med en national læsestrategi er, at læselysten er det bærende. Der skal ikke være tvivl om, at læseevnen er fundamentet. Læselyst er det som bringer os videre. Vi skal dyrke læselysten, for når vi læser af lyst, så læser vi om det, vi brænder for, er nysgerrige på, interesserer os for. Det der rører os i hjertet og i hjernen, og lærer vi først at læse af lyst, så tager vi det med os hele livet. Ja, læsning er faktisk rent trylleri…!

Måske får vi travlt i perioder. Måske glemmer vi at åbne bogen på natbordet, når studiebøgerne er tykke. Men når vi genopdager læsningen ved at snuble over en god bog og når vi selv får børn og børnebørn, så tager vi igen ned på biblioteket eller sidder derhjemme og samles om fortællingerne.

Rapporten Børns læsning fra 2017 konkluderer, at bibliotekarerne lå et stykke nede på listen når børn skulle svare på, hvem de brugte som inspiration til læsning. Det vil vi gerne ændre på, fordi vi tror på, at vi som faggruppe kan inspirere og motivere til mere læsning, og vi møder barnet der, hvor det er i forhold til niveau, og så har den gode børnebibliotekar overblikket over både klassikerne, det nye og det, der rammer ind i behov og tidens ånd.

Det handler om at møde børn og unge der, hvor de er, og det handler om at børn og unge kan møde os. Men vi står ikke alene om at skabe læselysten. Det sker i samspil med dagplejemødre, pædagoger, skolelærere og forældre. Derfor giver det så god mening at sætte en national læsestrategi i søen. Fordi det handler om samarbejde! Uden skolen og lærerne får børnene ikke læsekompetencerne og uden læselyst er de kompetencer stort set umulige at holde ved lige. Men det starter helt tidligt i barnets liv. Uden forældrenes introduktion til bogstaver og tegn får børnene ikke støtten derhjemmefra. Uden pædagoger og rim og remser i daginstitutionerne får vi ikke fjernet de forskelle, børn i dag bærer med sig i ind i skolelivet, fordi nogle er sprogligt stærkere end andre.

Læselysten kommer ikke af sig selv men i et samspil af inspiration, formidling og mennesker. Læselysten giver vi videre til hinanden, og derfor skal vi læse.«