Det er dyrt både for den enkelte og for samfundet, hvis de studerende stopper ved bachelorgraden fremfor at tage en kandidatgrad. Det viser en ny undersøgelse fra Akademikernes A-kasse.
En analyse fra Akademikernes A-kasse viser, at 75 procent af de nyuddannede bachelorer fra Statskundskab fra efteråret 2014 og foråret 2015 var arbejdsløse i mere end et halvt år. Blandt kandidaterne fra Statskundskab var det i samme periode kun 9,3 procent, som var arbejdsløse i mere end et halvt år. Og det er ikke kun et problem for bachelorerne.
Vicedirektør i Akademikernes A-kasse Kim Them Serup siger til Politiken, at den samlede regning for de ledige akademiske bachelorer løber op i et pænt trecifret millionbeløb, hvis man kigger på de direkte ekstraudgifter til dagpenge.- Undersøgelsen fra Akademikerne bekræfter det, vi i BF allerede godt ved, siger BF’s formand Tine Jørgensen. - Det er langt sværere for bachelorerne at komme i job. Erhvervslivet efterspørger simpelthen ikke bachelorer i samme grad som kandidater. Derfor anbefaler vi også i dag de studerende på Informationsvidenskab og kulturformidling at blive kandidater.
Lønudviklingen for BF’s medlemmer taler også sit tydelige sprog i den sammenhæng. Højere uddannelse giver højere løn og hurtigere lønstigning. Eksempelvis viser BF’s seneste lønstatistik, at en kandidat, som er dimitteret i 2010 eller senere, har en bruttoløn på 41.637 kroner, mens en Bibliotekar DB har en bruttoløn på 35.948 kroner.
