Mandag den 2. maj. tiltræder 41-årige Torben Jensen som sekretariatschef i Bibliotekarforbundet.
Torben Jensen kommer fra en stilling som organisatorisk chef i Danske Bioanalytikere og har lang erfaring med at drive politisk ledede medlemsorganisationer.
Han glæder sig til at tage fat på de nye opgaver i Bibliotekarforbundet.
- Når jeg i dag går ind på mit lokale bibliotek, træder jeg ind i en livlig og lys kulturinstitution præget af opfindsomhed, oplevelser og medarbejdere med opdaterede kompetencer. Min egen vision for Bibliotekarforbundet er, at medlemmerne har tilsvarende oplevelse af nutid, fremtid og professionalisme, når de er i kontakt med fagforeningen, siger Torben Jensen.
Formand for Bibliotekarforbundet Tine Jørgensen ser frem til samarbejdet.
- Jeg glæder mig meget til Torben Jensen tiltræder. Med ham får vi en leder med erfaring fra fagbevægelsen og et nyt blik på forbundet, siger hun.