Urafstemning

Valg til Forbundet Kultur og Informations hovedbestyrelse

Gå til sidens indhold
20. januar 2016

Formanden til dialogmøde med undervisningsministeren

Bibliotekarforbundets formand mødes i denne uge med undervisningsminister Ellen Trane Nørby til dialog om digital dannelse og informationskompetencer.

Tine Jørgensen er blevet inviteret til møde hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby fredag den 22. januar. Baggrunden for mødet er et ønske både fra ministerens og Tine Jørgensens side om at styrke digital dannelse og informationskompetencer blandt børn og unge.

”Jeg vil give ministeren indblik i de fordele, både børn, unge og undervisere vil opleve, hvis bibliotekarer i højere grad støtter op om læring, læsning og digital dannelse både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Der er brug for politisk fokus på denne dagsorden, ikke mindst fordi der i løbet af 2016 skal forhandles en ny gymnasiereform på plads. Her vil studieparathed og informationskompetencer blive vigtige temaer, og derfor skal vi gøre opmærksom på bibliotekarernes kompetencer i den sammenhæng,” siger Tine Jørgensen.