En undersøgelse fra 2015 lavet af Bibliotekschefforeningen, Kulturstyrelsen og konsulentfirmaet Knudsen Syd viser, at 92 procent af alle kommuner har integreret Borgerservice i bibliotekerne. Og i 49 procent af kommunerne arbejder biblioteksmedarbejdere med borgerserviceopgaver.
Denne undersøgelse danner baggrund for en artikel i Ugebrevet A4, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er en hensigtsmæssig brug af bibliotekarernes kompetencer, og om borgerne får den service, de har krav på, efter at borgerservice er flyttet ind på biblioteket.
Bibliotekarer bør ikke optræde som kommunal myndighed
Ifølge seniorkonsulent fra Rambøll, Søren Skaarup, der tidligere har forsket i digital forvaltning på Syddansk Universitet, er sammenblandingen af bibliotek og borgerservice en bekymrende udvikling, da borgere risikerer at gå glip af den rette vejledning, når det ikke er en myndighedsperson med bred viden om de offentlige ydelser, som står bag skranken i Borgerservice.
”Traditionelt set er det jo myndighedens ansvar at sikre en helhedsorienteret vejledning, og det kræver medarbejdere med bred viden om det offentlige og dets ydelser, kendskab til borgerne og deres livssituationer, gode kommunikations- og formidlingsevner og menneskekundskab. De skal jo ikke bare formidle information, de skal formidle myndighed, og bygge bro mellem borgeren og systemet. Det er en vanskelig og krævende opgave,” siger Skaarup og fortsætter:
”Problemet opstår, når de ansatte skal optræde som kommunal myndighed og give afslag eller stille krav med store betydninger for folk. Det er pinagtigt for alle og ikke værdigt, at en borger skal have afslag på en økonomisk ydelse ved samme skranke, som en anden borger låner en bog.”
Forkert fokus
Bibliotekarforbundet formand Tine Jørgensen mener, at bibliotekarernes tid og kompetencer bruges bedre på litteraturformidling, og hun anbefaler, at borgerne som minimum tydeligt kan se forskel på borgerservice og biblioteksbetjening.
”Det er vigtigt, at man ude på bibliotekerne adskiller borgerservice og bibliotek, så vi ikke ser, at bibliotekarer står og stempler pas. Der skal være en klar adskillelse, så både borgere og personale tydeligt kan se forskellen,” siger hun.
Tine Jørgensen bakkes op af litterær direktør hos Gyldendal, Johannes Riis, som mener, at borgerservice er et forkert fokus for bibliotekarer:
”Borgerservice lægger beslag på bibliotekarernes tid og opmærksomhed, så de ikke kan udføre de bibliotekaropgaver, der er. Det er en uheldig udvikling, og samfundet kommer på den måde til at svigte en vigtig funktion, siger han.
Johannes Riis frygter, at det primært går ud over de borgere, som ikke er vant til at læse bøger og gå på biblioteket, hvis de primært overlades til en computerskærm og ikke har mulighed for individuel betjening af en bibliotekar.
Uenig i kritikken
Danmarks Biblioteksforening deler ikke bekymringerne omkring borgerservice. Formand Steen B. Andersen ser det som en naturlig opgave for bibliotekarer at varetage borgerserviceopgaver.
”Jeg mener, at biblioteker er til for at hjælpe borgerne med forskellige ting. Og i vores digitale videnssamfund er det en rigtig god ting, at man har mulighed for at gå til bibliotekerne og få en faglig, velunderbygget og neutral indgang til den offentlige sektor. Jeg forstår faktisk ikke helt kritikken, for jeg synes faktisk, det ligger ret tæt på de kerneopgaver, bibliotekerne har,” udtaler han.
Læs hele artiklen på Ugebrevet A4’s hjemmeside.
