Tilmeld dig

Forbundet Kultur og Informations generalforsamling 2021

Gå til sidens indhold

Er du kandidat til hovedbestyrelsen?

Hvis du har noget på hjerte, brænder for at udvikle dit fag og kan sige ja til hovedparten af nedenstående, så skal du overveje at stille op til valget til hovedbestyrelsen.

Forbundet Kultur og Information er inde i en markant faglig, politisk og organisatorisk udvikling.
De kommende år vil derfor give medlemmer af hovedbestyrelsen mulighed for at indgå i et engageret og alsidigt arbejde med at drive og udvikle forbundet.

Forbundet har brug for dig, der er ambitiøs på fagets vegne, har strategisk udsyn og lyst til at stå i spidsen for at skabe resultater for medlemmerne.

Vi forventer at du har faglig indsigt, at du har et godt kendskab til arbejdsmarkedet og er nysgerrig på dine fagfællers arbejde i forskellige sektorer.

Vi forestiller os, at du er fagpolitisk interesseret og ønsker at tage medansvar for at drive forbundets udvikling b.la. ved at medvirke til at profilere forbundet blandt dine medlemskolleger og andre interessenter.

Vi forestiller os, at du som person:

  • Har lyst og vilje til at fastholde og realisere dine og forbundets målsætninger
  • Har lyst til at bidrage til beslutninger og tage medansvar
  • Er dialogisk og lyttende
  • Er engageret og saglig
  • Er respektfuld og professionel i omgangen med eksterne interessenter, bestyrelseskolleger og forbundets medarbejdere

Som medlem af hovedbestyrelsen vil du udvikle dig som beslutningstager på strategisk niveau og som ambassadør og interessevaretager for dit fag og din faglighed. Du får kendskab til drift og udvikling af en faglig organisation, og lærer at indgå i samarbejde og relationer med andre beslutningstagere på højt niveau i og uden for forbundet. Efter tre år i forbundets bestyrelse har du mulighed for at kunne varetage andre bestyrelsesposter på højt niveau. Du har også mulighed for at genopstille til en ny 3 årig valgperiode.

Som medlem af hovedbestyrelsen tilbyder vi målrettet udvikling af dine kompetencer.

Hvis du har spørgsmål til kandidatprofilen og de opgaver, der ligger i arbejdet, vil vi opfordre dig til at kontakte et medlem af forbundets nuværende hovedbestyrelse, der gerne vil dele deres viden og erfaring med dig.

Du meddeler dit kandidatur ved at sende en mail til kontakt@kulturoginformation.dk. Husk at skrive hb-kandidat i emnefeltet. Du modtager en besked fra forbundet om, at dit kandidatur er registreret og du vil efterfølgende også få tilsendt nærmere information.