Bibliotekarfaglige kompetencer kan integreres i mange forskellige læringsaktiviteter fra grundskolen helt til de videregående uddannelser og tilføre værdi til elever, studerende og undervisere.
Bibliotekarer har særlige kompetencer i forhold til at understøtte digitale færdigheder, informationskompetencer, studietekniske kompetencer samt den enkeltes læsning og læselyst. Det betaler sig derfor at inddrage bibliotekarfaglige kompetencer i undervisningen på de forskellige uddannelsesniveauer.
Uddannelsesinstitutioner har vidt forskellige opgaver og forudsætninger for at kunne gøre brug af bibliotekarfaglige kompetencer i undervisningen. Derfor giver det ikke mening at pege på én bestemt model for brugen af uddannelsesbibliotekarer. Men tilrettelæggelsen af inddragelse af bibliotekarfaglige kompetencer på uddannelsesinstitutionerne skal ske i dialog med og med respekt for de eksisterende tilbud.
Forbundet mener, at ansættelse af en uddannelsesbibliotekar på den enkelte ungdoms- og voksenuddannelsesinstitution giver særligt gode muligheder for at integrere de bibliotekarfaglige kompetencer i uddannelsesinstitutionernes hverdag. Her kan uddannelsesbibliotekarer fungere som sparringspartnere i forbindelse med understøttese af informationskompetencer og væsentlige læringsaktiviteter såsom opgaveskrivning, studiemiljø, eksamenslæsning samt både faglig læsning og lystlæsning. Samtidig kan bibliotekaren støtte op om studiemiljøet ved at tilbyde et frirum til fordybelse. Ansættelse af en bibliotekar kan også sikre adgang til de nyeste, relevante informationsressourcer og bidrage til undervisernes forberedelse. På denne måde er det forbundets holdning, at et decideret årsværk - med alle de opgaver, det indebærer - ikke kan erstattes af korterevarende eksterne services.
Forbundet mener, at den instans, der har ansvaret for den enkelte uddannelse, også er den instans, der skal have udgifterne forbundet med løsningen af undervisningsopgaverne. Hvis det lokale folkebibliotek f.eks. systematisk varetager undervisning af eleverne på en lokal ungdomsuddannelse, bør ungdomsuddannelsen afholde udgifterne forbundet hermed. Ellers risikerer man for det første, at ansættelser af uddannelsesbibliotekarer i direkte tilknytning til uddannelserne underbydes, og for det andet, at der tages ressourcer fra løsningen af folkebibliotekets opgaver, selvom der i udgangspunkt ikke er tale om kommunale opgaver.
Er du uddannelsesleder på en ungdoms- eller voksenuddannelse og vil gerne ansætte en bibliotekar, så læs mere om mulige ansættelsesmodeller her
I forbundets publikation Fra Google til grundighed fortæller en række og rektorer på danske gymnasier og erhvervsuddannelser om deres oplevelser med at sætte bibliotekarernes kompetencer bedre i spil, og en bibliotekar fortæller om den effekt hendes arbejde har i forhold til elevernes faglighed. Forbundet har desuden udgivet flere materialer på området. Dem finder du her.
