Ved OK-forhandlingerne dannede forbundet fælles front med en række andre organisationer mod arbejdsgivernes krav, og det førte til forbedringer. Nu skal vi ruste os til OK21.
Forbundet Kultur og Information anser de aftale- og overenskomstforhandlinger (OK-forhandlinger), der p.t. gennemføres hvert 3. år mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverne, som en af de væsentligste grundpiller i den danske model. Netop den model tilsiger, at forholdene på arbejdsmarkedet primært reguleres mellem arbejdsmarkedets parter - og ikke ved lovgivning, som i en række andre lande.
Forbundet forhandler dels selv ”egne”krav (særlige specielle overenskomstforhold kun gældende for bibliotekarer samt vores tjenestemandskrav), mens Akademikerne (AC) overtager forhandlingerne for såvel forbundets som andre organisationers generelle krav gældende for alle overenskomstansatte medlemmer af AC.
Forbundet og AC forhandler på det offentlige område dels med staten (Finansministeriet / Moderniseringsstyrelsen), dels med kommunerne (KL) og dels med regionerne (Regionernes Lønnings- og Takstnævn).
Det er igennem OK-forhandlingerne, at det over tid er lykkedes organisationerne at få en række elementer vedrørende medlemmernes arbejdsforhold forbedret. Det gælder bl.a. de generelle lønstigninger, indførelsen af en arbejdsmarkedspension, den 6. ferieuge, barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, seniorordninger, forhøjelsen af slutlønnen for bibliotekarer og meget andet.
OK18-forhandlingererne var lige ved at ende med en storkonflikt på hele det offentlige område, idet arbejdsgiverne som en konsekvens af lønmodtagernes strejkevarsel for ca 10 % af medlemmerne valgte at lockoute stort set alle offentlige ansatte. Uenigheden drejede sig bl.a. om de generelle lønstigninger, men i særdeleshed om lærernes arbejdstidsforhold og retten til en betalt spisepause som en del af den ordinære arbejdstid. En ret, som de statslige arbejdsgivere midt inde i overenskomstforløbet pludselig mente, var en lokal kutyme og ikke en ret, der følger af overenskomsterne.
En enig lønmodtagerside stod imidlertid sammen om, at den betalte spisepause er og skal være en del af overenskomstgrundlaget, og arbejdsgiverne bøjede sig sidst i forhandlingerne, som på baggrund af konfliktvarslerne foregik i Forligsinstitutionen.
OK21-forhandlingerne nærmer sig med raske skridt. Forbundet vil i løbet af foråret 2019 sammen med de øvrige AC-organisationer arbejde for at sætte sit præg på, hvilke emner der skal være i fokus ved disse forhandlinger. Forbundet vil bl.a. stille skarpt på arbejdstidsregler, herunder honorering for arbejde uden for normal ”kontortid”.
Erfaringer fra 2018 viser tydeligt, at når vi står skulder ved skulder organisationerne i mellem, styrker det vores position over for arbejdsgiverne. Og sammenhold bliver der også brug for ved OK21-forhandlingerne.
