Biblioteker kan understøtte borgerserviceopgaven, men det skal være synligt for borgeren, at borgerservice og bibliotek er to vidt forskellige tilbud.
I mange kommuner er der de senere år indgået samarbejder mellem folkebiblioteker og borgerservice, og i nogle kommuner er de to institutioner lagt sammen på en måde, hvor både personalets kompetencer og opgaveløsning samtænkes.
I den biblioteksfaglige debat er det især to synspunkter, der gør sig gældende i den sammenhæng. På den ene side står det synspunkt, at borgerservice er en kærkommen udvidelse af bibliotekets opgaveportefølje, som ligger i naturlig tråd med bibliotekernes oplysningsopgave. På den anden side argumenteres der for, at samarbejdet - eller sammenlægningen – sår tvivl om, hvad der er bibliotekets kerneydelse, og kan risikere at medføre, at biblioteket mister sin status som et apolitisk frirum.
Forbundet Kultur og Information mener, at det skal være synligt for borgeren, at borgerservice og bibliotek er to forskellige tilbud, da borgerservice udfører en myndighedsopgave, mens biblioteket er et frit tilbud. Biblioteket kan imidlertid godt understøtte borgerserviceopgaven, herunder f.eks. i forhold til at oplyse om de digitale muligheder og gøre borgerne selvhjulpne i den forbindelse.
Forbundet Kultur og Information opfordrer til, at der lokalt tages stilling til, hvordan biblioteket fortsat kan være et synligt og differentieret tilbud, hvis borgerservice rykker ind under samme tag. Herunder bør man overveje, hvordan lokalefaciliteterne bedst udnyttes, så der er en tydelig forskel mellem de to tilbud, herunder så borgerne kan forvente diskretion i forbindelse med følsomme spørgsmål.
Det er samtidig væsentligt, at bibliotekets personale og ledelse holder fokus på, hvor bibliotekarernes kompetencer bedst sættes i spil, så biblioteket fastholder en stærk faglig profil.
